LESERBREV

Wolmer Jørgensen: Forskning og afhandlinger på Norsk eller Engelsk? (17.11.03, 14:14)

Ja, jeg tillader mig sandeligt at skrive på Dansk i et Norsk forum, og det kun for at sætte fokus på een essentiel sag:

Målgruppen!

Hvis man som forsker ikke magter at skelne mellem hvem den publikation man skriver skal henvende sig til, og så de litterære værktøjer der er hensigtsmæssige for denne opgave, så fortjener man faktisk mindst at blive korrigeret.

Jeg læste med undren, at det norske brandvæsen havde modtaget en forskningsrapport på engelsk, og at det havde affødt en del debat?

Hvem var så målgruppen for forskergruppens arbejde? Var det alle de andre brandmænd i hele verden? Eller var det kun de brandmænd der kan læse engelsk?

Ja, flere spørgsmål kunne stilles. Og måske er det selve fejlen, for hvad stod der så i det engelske abstract til den her brandmandsrapport? Hvem og hvad henvendte man sig til?

Jeg er absolut tilhænger af, at international forskning skal leveres på engelsk. Tag endeligt ikke fejl af det. Men i internationalt forskningsarbejde er målgruppen også bredest mulig.

Så derfor se lige her: Norsk, Dansk, Svensk, Fransk, Tysk, Engelsk, Islandsk... Enhver kan ved nærmere eftertanke se, at kommunikationsfejlen ved det her forskningsarbejde bestod i, at den eller de, som stillede opgaven, ikke FØRST og HVER GANG havde defineret klart, HVEM målgruppen var.

Hvis man FØRST og HVER GANG definerer HVEM målgruppen er, så vil sprogbrugen også følge ganske naturligt deraf. Og det er faktisk helt naturligt at have styr på den slags. Det har de fleste nationale og internationale virksomheder fundet ud af for længe siden.

I sagens tjeneste vil jeg også nævne, at man faktisk også kan komme i den modsatte situation rent sprogligt, hvor et forskningsarbejde er leveret efter aftale på ,lad os sige engelsk, fordi målgruppen var bred og international, og så finder man senere ud af, at der i f.eks. Norge er stor interesse for arbejdet på Norsk. Ja, så oversættes værket.

Nu er jeg selv ingeniør så jeg kommer også i tanke om faglitteratur fra især Tyskland og Frankrig. Mange af os, kan fra tid til anden have et udtalt ønske om at få den slags oversat, og det kan faktisk lade sig gøre. Men oprindeligt var tyskernes og franskmændenes målgruppe begrænset. Her er det er mig og andre, der så bagefter kommer med et ønske om en lettere tilgængelig tekst. Er det på en lignende måde at sagen vender med den her brandmandsrapport?

Under alle omstændigheder er mit råd til forskerne, og dem der skal benytte sig af forskernes arbejde, at de i samråd aftaler, hvem der skal kommunikeres med.

Det er ganske uhyrligt og spild af tid, hvis man istedet begynder at skændes om hvilket sprog der nu er bedst, eller det bedste til opgaven. Målgruppen tak ! Det med det bedste sprog eller lignende argumenter, er der som bekendt ingen der objektivt kan svare på.

Men så er der jo også den politiske side af sagen, hvor diverse sprognævn eksempeltvis i Norge, Island og også her i Danmark sidder og overvåger at vi til stadighed har styr på vores modersmål.

Det er helt iorden, og nødvendigt hvis vores egenart rent sprogligt skal bevares. Det er iøvrigt en meget svær opgave disse nævn har, så man må respektere dem for deres ihærdighed.

Men husk lige, jeg nævner lige præcis det, fordi målgruppen til stadighed er en relevant faktor ! At man har en politisk debat om hvordan sproget skal udvikle sig, er ingen undskyldning for at glemme at tage stilling til, hvem man vil henvende sig til.

Så derfor, hvis det er formålstjenligt, så skriv endelig løs på Norsk. Både Nynorsk og Bokmål.

Afslutningsvist har jeg den her besked til alle os, der har et budskab:

Husk lige inden vi går igang, så skal vi have aftalt, hvad der er formålstjenligt, og hvem målgruppen er ! Dette gælder også sprogbrugen.

Med venlig hilsen
Wolmer Jørgensen, Civilingeniør, Dansk, og læser af naturvidenskabelig forskning.